|
|||||
|
Af Benny Nygaard. Forældres gener er ofte ret så tydelige, hævder vi – f.eks. når vi ser små nyfødte purke. Vi kan sågar genkende øjne, ører og ansigtstræk. Og senere i livet bliver disse sammenlignelige gener ofte endnu tydeligere, synes vi også. Et eksempel derpå – og endda et særdeles godt et af slagsen – fik Redaktionen for nylig. Ude på AaB. Deres udsendte havde nemlig fornøjelsen af kort at hilse på U17-landsholdsspilleren Pierre Emile Højbjerg, som hin dejlige Indian Summer-lørdag spillede for Brøndby – mod de jævnaldrende fra AaB.
Christian nåede kun 17 kampe på klubbens 1. hold, inden han skulle videre i livet – med uddannelse. Denne har i øvrigt bragt Christian meget rundt i den store verden, for han har uddannet sig som antropolog – med speciale i vestafrikanske forhold. Ja, han er sågar så velbevandret udi denne videnskab, at han er tilknyttet både Københavns og Århus Universitet – med doktorgrad. Medierne benytter ham derfor indimellem som ekspert, når det – som det ofte er tilfældet – er nødvendigt at orientere os danskere om de barske forhold, der stadig eksisterer dernede sydpå, på Elfenbenskysten og andre steder deromkring. Nå, tilbage til generne. Højbjerg junior spillede den pågældende lørdag eftermiddag nemlig en fremragende kamp for sin klub, Brøndby. Det var næsten som at se faderen. Måden Pierre bevægede sig på, den robuste og energiske indsats oppe og nede, ja sågar de perfekte hovedstød, var som deres udsendte mindes farmand Christian på fodboldbanen – her og der. Pierre krydrede i øvrigt sin store indsats med at score et perlemål - på en aflevering ude fra venstre fløj – en halvflugter fra 20-25 meters afstand. Lige efter bogen – eller til bogen, rettere. Flot-flot. AaB var dog så ugæstfri, at de vandt kampen med 3-2, men det er jo en hel anden historie. Pierre har trods sine kun 16 år allerede spillet en del ungdomslandskampe – på både U-16 og nu om dage på U-17, og han er således i søgelyset hos flere udenlandske storklubber, der altid er på udkig efter nye talenter. Det bliver nu interessant at følge hans videre færden på fodboldarenaerne.
Pierres bedsteforældre, farmor og farfar, bor stadig her
i området, men flyttede for nogle få år siden over til Visse – meget tæt
på klubanlægget. Måske vil Christian og Pierre en dag – når de alligevel
er på familiebesøg - komme forbi, så Christian kan vise sønnen billeder
fra sin herlige ungdomstid. Flere af disse hænger nemlig fortsat oppe i
cafeteriets overetage – og afspejler tydeligt de arvelige gener, der
tydeligvis går igen. |
|