|
Bliv ven
med Gug Boldklub - meld dig ind i
Gug Boldklubs Venner.
Send os en
e-post
derom, så går resten af sig selv.
Og ..........hvis du vil
vide mere, så læs blot videre.
Måske
har du tidligere været aktiv i klubben - som spiller eller leder?
Måske kun som tilskuer til en af de tusindvis af kampe, der er spillet
på det dejlige Gug Stadion? Eller måske har du deltaget i den årlige
byfest - på en eller anden måde?
Der kan være mange gode grunde… eller måske kun den ganske enkle…
lysten til at støtte en god klub i lokalsamfundet Gug.
Hvem er vi?
Det er - som det jo sige på nudansk - et godt spørgsmål. Vi er faktisk "en blandet landhandel" (af de typer der er
nævnt ovenfor) … ca. 100 af slagsen. Og vi kan sagtens (også som det
siges nu om dage) være flere. Fælles for os, der "trækker i
trådene", er at vi - i forhold til tidligere - ønsker at være
med i Gug boldklub på en anderledes måde... altså lidt uden for
hverdagens leg med "den sjove lille runde bold".
Tilbage i de glade halvfjerdsere besluttede nogle gode venner af
fodboldklubben, at der skulle oprettes en venneklub. Og det blev så til…
Gug Boldklubs Venner.
Hvad laver vi?
Som de fleste andre foreninger
har vi også nogle vedtægter, som fortæller, om de
"spilleregler" vi formelt har vedtaget - og lavet lidt om på
"hen ad vejen" på den årlige - hyggelige -
generalforsamling, hvor vi f.eks. får gule ærter. Vedtægter er jo
næsten kun for "jurister", så her på stedet vil vi hellere
give nogle eksempler - fra det praktiske arbejde i Gug Boldklubs Venner.
Under den årlige byfest har vi f.eks. fornøjelsen af at have
tombolavognen - både med anskaffelser af gevinster og bortsalget af
lodder. Vores årlige julekalender har du sikkert købt - indtil flere
gange. Også her står vi bag. Sidst - men ikke mindst - er det værd at nævne, at vi yder økonomiske
bidrag til de sportslige aktiviteter; f.eks. til stævner eller rejser.
Jo, der er gang i den, når Gug Boldklubs Venner er på banen.
Hvem styrer venneklubben?
Vores nuværende bestyrelse er
alle "gamle" kendinge i klublivet - f.eks. som tidligere
bestyrelsesmedlemmer, trænere og/eller holdledere… så de kender
klubben indefra.
Her er navnene, så tøv ikke, hvis du ønsker flere
oplysninger om venneklubben:
Formand
Erik Lund
Lykkegårdsvej 52
9210 Aalborg SØ
tlf.
98146024 / 40444123
el@gvdnet.dk |
 |
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
¤ Finn Olsen . Kongshøjsvej 53, Visse .
9210 Aalborg SØ
tlf. 40584968 / 98314968 .
pudseren@mail.dk
¤ Jens Louis Bank . Th. Staunings Vej 41 .
9210 Aalborg SØ
tlf. 98146974 .
jlb@home1.gvdnet.dk
¤ Søren Thomsen . Pandoravej 16 . 9210
Aalborg SØ
tlf. 98144148 / 40204430 .
soerenthomsen@ofir.dk
¤ Jørn Axelsen . Christiansminde 20 . 9210
Aalborg SØ
tlf. 98145176 .
jaxelsen@stofanet.dk
¤
Henrik Kristensen . Vissehøj 35 . 9210
Aalborg SØ . tlf. 21246810 .
birthehenrik@gvdnet.dk
Hvordan bliver jeg medlem?
Det er meget nemt - ring til kasseren eller send en
e-post. Du vil herefter få information fra os, f.eks. når vi skal i gang med
et arrangement. Her kan vi medlemmer - efter eget ønske, naturligvis -
deltage med en indsats, der passer os hver især… men HUSK, at det er
helt frivilligt.
Det koster kun den
beskedne sum af kr. 125,- om året.
Vi glæder os til at byde
dig velkommen i Gug boldklubs Venner - klubben bag gode initiativer til
gavn og glæde for ungdommen i vores lokalsamfund.
|