DBU: Støt din fodboldklub i denne svære tid

Betal fortsat dit kontingent, hvis du kan. Og lad være med at melde dig ud for at spare penge. Din klub har lige nu brug for din støtte. Lad os stå sammen, også i foreningslivet. Sådan lyder opfordringen fra DBU Jylland.


Information fra Gug Boldklubs bestyrelse:
- I Gug Boldklub ønsker vi fra bestyrelsens side en kultur, hvor vi er synlige i vores kommunikation, hvor vi tager ejerskab for vores værdier og samspil med jer.
Vi deler derfor DBUs anbefaling, da kontingentindtægter er afgørende for klubbens fremtid. Vi ønsker nemlig også i morgen og næste år, at vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer i vores fodboldklub. En klub som skal tilbyde almindeligt socialt samvær for børn og voksne, der fremmer kammeratskab og miljø i vores lokalområde i bredest mulig forstand. Samtidig vil vi udvikle spillere og hold således, at foreningen ofte kan være repræsenteret i DBU´s bedste rækker og eventuelt på udvalgte hold.
Vi glæder os derfor meget til at kickstarte og gense jer alle efter denne Coronatid.


Læs DBU’s opfordring til at støtte din klub ]