Dine tre ord om Gug Boldklub !

Vi savner jer - alle sammen ♥♥. Både den etbenede højreback, topscoreren, supermålmanden, forældre-træneren, der vil spille som Barcelona, moren, der står for frugt og bedstefar på sidelinjen.

NU HAR VI BRUG FOR JER - og det koster ikke noget.

Gug BK skal spille offensivt udenfor banen og derfor har vi brug for eksperterne - jer - til at fortælle, hvad klubbens værdier er og hvad Gug BK kan, som ingen andre kan.

Derfor: Skriv tre ord om hvad der kendetegner Gug BK.

Det skal tegne klubbens værdisæt fremover!

HUSK: Man skal ikke være nærig med det, der er gratis. Så byd ind - enten på Gug BK's facebookside eller på mail til kma@stofanet.dk.
(NB: Selvom kys & kram er gratis, er de midlertidigt sat ud af funktion...)

Vi ses snart til noget af det vi savner allermest; jer, der gør Gug BK til Gug BK!