Med debut helt tilbage i 1972 har Gug Boldklubs klubblad nu været på banen i mere end 50 år. Ret imponerende hvis vi selv skal sig det!
Og selvom de fleste klubber nu udelukkende har digital nyhedsformidling, udgiver Gug Boldklub som bekendt stadig klubbladet med nyt om livet i klubben.
Bladet indeholder altid en række fine artikler og masser af faktuelt stof. Bladets oplag er pt. på ca. 4.600 eksemplarer og husstandsomdeles til samtlige husstande i Gug og Visse. Bladet er normalt på gaden i april og december måned.
Klubbladets udgivelsesfrekvens er ændret over tid og det udkommer lige nu to gange årligt.
Der har på det seneste været et ønske fra flere medlemmer om at kunne læse ældre udgaver af klubbladet.
Derfor kan du nu her på siden finde alle klubblade siden 2007 i PDF-format. Vil du længere tilbage i historien findes klubbladene i papirudgave i klubhuset.
God fornøjelse i arkivet.
[ Dit arkiv - Klubblade siden 2007 ]