Et opråb! Om frivillighed og sammenhold

Af Poul Møller, holdleder, Oldboys 64+.

I forbindelse med nazi-Tysklands besættelse i foråret 1940, af Danmark havde den tyske besættelsesmagt trykt et flyveblad med et opråb til Danmarks soldater og folk. Om morgenen den 9. april 1940 kunne danskerne se flyverblade dale ned fra himmelen!

Flyvebladet indeholdt Værnemagtens ønsker til, hvordan befolkningen skulle forholde sig til besættelsen. Samtidig blev der redegjort for, hvorfor det var nødvendigt at besætte Danmark. 



Så grufuldt og uhyrlig er mit … opråb, mit indlæg og budskab ikke ..og dog.

Min lille “ kronik” … causeri, kommer specifikt på baggrund af Gug Boldklubs forestående byfest. Jeg har tidligere været omkring emnet – frivillighed (indlæg på klubbens hjemmeside, d. 12. april 2022).

Danmark er jo kendt og med rette berømte for at være om ikke det bedste så i hvert fald blandt de allerbedste lande på vores jordklode til at dyrke foreningslivet.

Hvad kendetegner et foreningsliv? En forening er jo en samling af mennesker, der primært er samlet omkring en fælles interesse. En forening er som regel også kendetegnet ved, at ganske, ganske få er decideret lønnet i en klub eller en forening. Klubben og foreningerne bliver båret frem og på skuldrene af - frivillige.
Frivillighed er et - adelsmærke og et ædelt og generøst engagement fra de mennsker, der laver og udfører - frivilligt arbejde - for klubben/ foreningen. For fællesskabet.

Men hvor er det så at “pickuppen begynder at hakke i det” - eller filmen starter med flimrer?” Ja, gennem mit lange liv inden for foreningsverdenen - og her tænker jeg i denne her sammenhæng - på livet indenfor idræt- og sportsverdenen, her har jeg både været “tilskuer” til - men også en aktiv deltager i klublivet. 

Jeg har med mine egne øjne set vigtigheden og nødvendigheden af et fællesskab. Men jeg har også set og kan konstatere, at det er et fællesskab, der er båret af de få - og de samme mennesker!

Vi bruger ofte vendingen, “det er Tordensskjolds soldater”, der igen og igen stiller op og som bliver trukket på, når der skal udføres - frivilligt arbejde. Det er dem, der lige tager en ekstra vagt, når det er nødvendigt. Det er dem, der altid stiller op, når der er brug for en hjælpende hånd.

Fornyelig fik jeg en sms fra en af de her frivillige, som bl.a skrev til mig,

• “Hej Poul - jeg har gjort alt hvad jeg kan og jeg er desværre også nødt til at sige, hvis mit arbejde går ud over at stå for holdet er jeg desværre nødt til at trække mig igen. 
• Jeg har simpelhen ikke timer i døgnet til at ligge flere timer i det. Jeg har to børn og et tidskrævende job, så det kan jeg simpelthen ikke nå. Jeg vil simpelhen ikke væltes på baggrund af at jeg er frivillig i klubben. Jeg ved godt det er en hård melding, men det er desværre nødvendigt. Jeg …..  at (får jeg ikke en positiv tilbagemelding) - der er en anden der må tage over, for jeg har ikke timerne til det. Beklager.”

Hvor er det på en og samme tid så vel formuleret, så koncist trafsikret ramt. Det indrammer lige præcist problemstillingen om vores foreningsliv og vores frivillighed. Vores klubkammerat, er en af “de her” Tordenskjolds soldater.”

Og han beskriver så fint og giver udtryk for, hvori problematikken ligger omkring - det frivillige arbejde, hvis man ikke får hjælp.

• Man bukker under for det åg, det er at være frivillig.
• “Ildsjælens lys - brænder ud!

Derfor er mit - opråb - og min appel, at vi alle hjælper til, når der rækkes ud efter vores hånd. Husk, det er - ikke bestyrelsen, der rækker ud efter hjælp og frivillighed. Det er klubben.

Men “klubben” er jo ikke en eller anden diffus og ubestemmelig størrelse …
Klubben der er dig. 
Klubben det er os alle sammen.

Der er sagt mange kloge ord gennem historien. Genopfrisk lige disse her ord, som den amerikanske præsident Kennedy sagde tilbage i januar 1961,

• “Ask not what your country can do for you, ask what you can do for the country”

Men, Poul, jeg ka’ nu alligevel ikke lade være med at spørge, hvad får jeg for det?

Ja, “du”, jeg og vi, vi får i det at være en aktiv medspiller i vores klub, livsvigtige og helt essentielle ting for os som - menneske,

• venner og venskaber
• sammenhold og være en del af en gruppe
• man er værdifuld i fællesskabet. Nogen har brug for mig. Jeg har betydning for nogle andre.
• nogle bekymrer sig om og tager sig af mig
• jeg kan mærke, jeg er - et rigtigt menneske

Jeg spurgte og nævnte jo for mig selv, om mit - OPRÅB - nok ikke var og er så grufuldt og uhyrligt, som budskabet d 9. april 1940 …

Nej, vi er ikke i en krig! 

Men, vi bør alligevel overveje og give disse her værdier,

• venskaber 
• sammenhold 
• nogle har brug for mig
• at opleve følelsen af at være værdsat for den man er! som det er - at være en del af en klub.  Er det, det værd at “vende ryggen til” eller “lade blikket falde ned”, for ikke at kan give - en hjælpende hånd og frivillige timer om året?

Så er vi “fattige” mennesker. Og vi “dræber” lysten og initiativet hos bl.a det unge menneske, der skrev til mig forleden dag ….