JS: Hattrick i snæver sejr

Af cheftræner Kasper Stiller.


JS: Gug BK - Skive IK   3-2

1-0 (15.) Tommi Fabricius
2-2 (38.) Tommi Fabricius
3-2 (70.) Tommi Fabricius

Efter to nederlag i træk var en sejr i dagens kamp pine død nødvendigt for at lægge afstand til bunden.

Fra kampens start sætter vi os på spillet. Vi spiller os fint ud af deres pres og er klar på de lange bolde når vi mister den.

Efter 15 min finder Jens Joe Klagenberg Tommi Fabricius (foto) i dybden. Med strejf af Fabricius-elegance kikser førsteberøringen, forsvaret når tilbage, men på vanlig Tommi maner får han vendt rundt og hakket kuglen i kassen. 1-0 til Gug.
10 min senere kommer Skive igennem vores højreside, slår bolden ind over til en helt fri Skive spiller. Han sender bolden forbi en chanceløs Simon Steffensen til 1-1.
Efter 30 min spil sender Skive en bold i dybden og den lille Skive spiller sprinter fra vores forsvar og sender bolden i kassen. 2-1.
I det 35. min beder jeg Marc Dahl om at spare lidt på kræfterne og bare spille bolden rundt. Han har de sidste 5 min gået og ledt efter sine lunger, efter en salve mislykkede “gør det selv” projekter. 30 sek efter laver han et håbløst dybdeløb fra midten. 2 minutter senere driver han bolden en halv banelængde og sender Tommi fri inde i feltet. 2-2.

2. Halvleg sætter vi os på fra starten. Da vi runder 75 min, får vi et hjørnespark. Joe sender den ind i forreste område, op stiger Tommi og smasker bolden i kassen med pandebrasken. 3-2 og 3 vigtige point kom på kontoen.

Holdet viste en fantastisk attitude i dag. Vi vinder fordi vi langt hen ad vejen spiller pisse godt og spiller med stor autoritet nede bag i.

Kampens spiller blev Tommi med 9 stemmer. Ikke skarpt, men dog efterfulgt af jelle og Simon med 3 hver og Mads Serup Hansen med 1 stemme.