JS: Overbevisende sejr giver en sæson mere i JS1

Gug BK - Søften GF   4-0 (1-0)

28'   1-0   Larsen (Fupper)
52'   2-0   Jalle (Marc)
60'   3-0   Nick (Klitgaard)
72'   4-0   Larsen (Holm)

Af cheftræner Michael Hjortkjær.

Overbevisende sejr med et clean sheet, giver en sæson mere i Jyllandsserie 1.

Søften var så godt som sikker på at rykke ned og er gået i gang med et generationsskifte. Til tider gjorde Søften det rigtig fint, hvor de især var gode til at spille på 1. berøringer. Det blev alligevel en tydelig sejr, hvor vores spillere, var seriøse hele vejen igennem, og vi spillede os til over 20 afslutninger.

Efter 28 minutter kom Fupper i et overlap på Nick på højre side og Fupper fandt Larsen i bagrum, der via overliggeren gjorde det til 1-0 - super flot angreb.
Vi skabte ni chancer i 1. halvleg og kunne godt have lukket kampen allerede der. Flere af vores chancer, sad for tæt på Søftens keeper.

Ingen ændring i pausen, hvor vi havde fokus på relationer, afslutninger fra distancen og flere muligheder for at vende spillet centralt, når vi var i opbygningsspil.
Efter 52 minutter erobrede vi bolden højt, så Marc spillede Jalle fri, der efter en vending, satte bolden ind i det korte hjørne.
Syv minutter senere fik vi et gult kort, men allerede minuttet efter, scorede Nick (kampens spiller) fra egen halvdel, hvilket han var meget tæt på at gøre igen senere i kampen. Med 3-0 var kampen reelt lukket, men drengene fortsatte med at levere en solid og seriøs indsats.
Larsen lukkede til 4-0, efter en lang solotur på venstre side, og han er før sidste runde, to scoringer fra at blive delt topscorer i rækken.

Imponerende og overbevisende præstation, hvor også Felix var ved at score i slutminutterne, efter en flot stikning fra Fupper.

På tirsdag tager vi Aalborg KFUM i pokalen, hvor vi vil gøre alt, for at sikre pokalbold i efteråret.
På søndag skal vi til Randers Freja, der kæmper for at blive i rækken.