Vores hovedsponsor Sparekassen Danmark har igen støttet Gug BK med ’cool cash’. Denne gang fik Gug Football Camp hele kr. 35.000.
Bag campen står klubbens børne- & ungdomsudviklingstræner Emil Adelborg sammen med en fantastisk flok frivillige, som år efter år skaber en uge fyldt med fodbold, fællesskab og masser af gode oplevelser for klubbens børn.
Det bliver en uge 27 med masser af fart på, hvor børnene får nye bekendtskaber, lærer nye tricks, udfordrer sig selv på banen og – vigtigst af alt – har det sjovt sammen med deres venner.
En stor tak til de mange frivillige, som gang på gang og år efter år stiller op og får Gug Football Camp til at blive en succes. Jeres engagement er helt uvurderligt.
Og en stor tak til Sparekassen Danmark Fondene for at støtte de lokale foreninger og være med til at skabe gode oplevelser for børn og unge.
På fotoet overrækker afdelingsdirektør Simon Søndergaard Madsen fra Sparekassen Danmark checken til Emil Adelborg.