Onsdag eftermiddag var der helt usædvanligt 'nissetræf' i Gug Boldklub.
Årets julekalenderfoto til Gug boldklub Venners årlige julekalender skulle knipses og alle børnespillere, piger og drenge, til og med U11 var inviteret. Der var måske ikke helt så mange nisser som vanligt, men alligevel så rigeligt til at få det eftertragtede foto i kassen.
Gug Boldklub Venners repræsentanter i skikkelse af Ann-Kathrine og Niels Brisson, Jørn Axelsen og Benny Nygaard havde tidligt gjort alting klart med opstilling af bænke og borde. 'Organisator' Anders Egeberg Olesen prøvede at styre nisserne før dagens fotograf Kristian Møller Andersen tog affære.
Julekalenderen kommer som altid i omløb engang henne i november. Overskuddet fra julekalendersalget ryger som altid i vennernes kasse, og kanaliseres derefter ud til 'værdigt trængende' i klubben.
Bliv medlem af Gug Boldklubs Venner
Har du lyst til at støtte op om Gug Boldklubs Venners arbejde, så er det faktisk meget nemt. Send vennerne en mail og betal kun kr. 175 om året. Du får herefter løbende information om aktiviteter i løbet af året. Medlemmer kan helt efter eget ønske hjælpe til ved de forskellige arrangementer.
Læs mere her.