Ny sæson for U16/U17 Drenge


Af Jannie Obitsø Grønbæk Petersen.

Gug Boldklub er klar til at byde nye spillere velkommen, på alle niveauer, i årgangene 2009 og 2010 efter sommerferien, hvor de 2 årgange er slået sammen for at styrke spillet og sammenholdet.
Vi har på vores årgang både drenge der ikke har spillet i så mange år, til drenge der har været med siden de var miniput-spillere.

Vi har et fantastisk træningsmiljø om fodbolden – og plads til sjov, så hvis du er helt ny spiller der kunne tænke sig at prøve en ny sport, så bare kom!! Vi har plads til alle.

I efteråret 2025 skal vi spille med i Liga 1 og 2 hold i Liga 3, hvor vi ser frem til at bide skeer med med de bedste i rækken. Vi håber på resultater vi kan være stolte af og nyde sammenholdet både før og efter kampene. Vi stiller med flere hold for at sikre de bedste match og for at få alle i spil hver uge.

Drenge der går på eller skal på efterskole er også velkommen til opstart eller til at kontakte os. Vi ser gerne på, hvordan vi kan passe fodbold ind i et efterskoleophold, hvor man har muligheden for at spille med når man er hjemme fra efterskole. 
Så kontakt os hvis du gerne vil have et sted at spille kampe, mens du er på efterskole. 
Kontingent for en efterskoleelev er kun 220kr.

Vi træner i efteråret 2025, mandag kl. 17.00-18.30, onsdag kl. 18.30-20.00 og torsdag kl. 17.00-18.30.