
Af træner Tom Ballentin, JS Kvinder.
Siden jeg overtog trænerrollen for kvindeholdet denne sommer, har det været tydeligt, at jeg er landet i en dygtig trup. En gruppe spillere med højt potentiale, hvor mange unge talenter bakkes op af et par rutinerede kræfter, der skaber ro, tyngde og erfaring i truppen. Men som med alle nye konstellationer har vi skulle bruge tid på at finde vores fælles fodslag.
Begyndelsen af sæsonen bar præg af netop det. Vi var i gang med at lære hinanden at kende, finde vores spillestil og skabe de relationer på banen, som er nødvendige for at lykkes. Spillemæssigt havde vi massivt overtag i flere af de første kampe – ikke mindst mod SUB 09 og Hornum – men vi fik ikke fuldt udbytte af vores spil og tabte vigtige point.
Som sæsonen skred frem, faldt brikkerne dog på plads. Vi fandt en offensiv spillestil, der klædte os, og vi skiftede formation til en 4-4-2 med et højt og aggressivt pres på modstanderen. Det gav os både energi og gennembrudskraft, og det var tydeligt, at mange af vores modstandere havde svært ved at håndtere vores tempo og presintensitet.
Sæsonen har samtidig budt på lange udebaneture – Morsø, Skive og flere andre – men selv på de længste ture har vi formået at holde fokus og præstere. Halvvejs gennem sæsonen var vi godt med, men vores tidlige pointtab betød, at vi hele tiden jagtede dem foran os.
Derfra vandt vi resten af kampene – herunder den stærke præstation mod Støvring, som senere sikrede sig oprykning. Men selv den imponerende slutspurt kunne ikke helt rette op på de tabte point i starten. Vi endte med at mangle bare ét point for at tage oprykningen, og selvom vi kan være stolte af vores udvikling og præstationer, er det naturligvis en lille skuffelse for både spillere og stab. For vi har hele vejen igennem haft følelsen af, at vi var det bedste hold i rækken.
Men én ting står klart: fundamentet er solidt, og udviklingen går i den rigtige retning. Vi ser allerede frem mod næste sæson, hvor vi igen forventer at være med helt i toppen. Der er en stærk tro i truppen, en enorm arbejdsvilje og et klart mål om, at næste sæson måske kan blive året, hvor vi udløser en billet til Kvindeserien.