Årets første senioroprykning er på plads. Serie 3 er rykket op.
Vores serie 3-hold kan allerede nu, med 3 runder tilbage, sige, at de skal spille serie 2 næste sæson.
Holdet har vundet 10 af 11 kampe. Målscoren er imponerende 46-10!
Thomas Sannes og Torben Uttrup har virkelig formået at få det bedste ud af drengene.
Sæsonen er dog ikke færdig. Og holdet spiller de sidste 3 runder med fuld fokus! Stort tillykke til alle omkring holdet!
Generelt går det jo rigtig godt i seniorafdelingen. JS Herre ligger helt i top, og bejler alvorligt til oprykning, og JS Kvinder er også med i den sjove ende af tabellen efter senest at have banket Hornum IF med hele 5-0. Endelig er serie 5 Herre ret suveræne i pulje 109.