SGO 59+: Hvor længe kan det blive ved?

Af Poul Møller, holdleder SGO 59+.

Jeg flyttede til Aalborg bydelen, Gug engang tilbage omkring årtusindskiftet. Hurtigt blev jeg en integreret del af byen, da jeg startede op i Gug Boldklub. Først som ungdomstræner og ret hurtigt herefter blev jeg holdleder for vi gamle drenge.
Som Oldboys spillede vi de første mange år - 11-mandsfodbold. 
For en del år siden overgik vi så til 7-mands fodbold.
Så vi er en gruppe af fodboldglade mænd, der har spillet sammen i mange år.

I vores tid som senior-spiller fra vores 17./18. år og frem til midten og slutningen af tyverne var fremtoningen og kampen på banen præget af dyb intensitet og stor alvor … det kunne næsten bære præg af, at det var “en kamp på liv eller død” i hver eneste kamp og nærkamp.

Man ka’ så spørge sig selv, om det stadig forholder sig sådan - nu 40 år senere?
Svaret hertil er, “JA, det gør det!”

Det at vi har spillet sammen igennem så mange år, betyder jo, at vi får lidt  mere kendskab til hinandens styrker og svagheder.
Det smitter jo af på sammenspillet. 
At vi samtidig har fået tilgang “udefra”, som har været med til at løfte og styrke holdet, har betydet, at vi gamle drenge i de seneste åringer har gjort klubben ære.
På det fodboldfaglige plan har det vist sig ved, at vi har hørt til i toppen af vores række. 
Vi har spillet os ind i top fire og har henholdsvis spillet med i finalerunden og har også bragt pokalen hjem til Gug Boldklub.

Ud over vi har gjort det pænt og godt på det spillemæssige plan, da har vi  har gennem årene fået opbygget noget, som er meget vigtigere - et godt og humørfyldt venskab i truppen.
Det har igen udmøntet sig i, at vi som hold og trup, når vi kommer rundt og vi får besøg af vores fodboldvenner fra de andre klubber, at ordentligheden er en del af vores dna.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vil vinde. Og heller ikke, at vi ikke går ind i og til kampene for at kæmpe og slås - både i spillet og nærkampene. Men også på ord. 

• “Fodbold er ikke for de stumme,” som den go’e gamle landsholdskæmpe, Søren Lerby, frisk har sagt det.

Men vi skal altid kunne se vores modstandere - i øjnene og os selv i spejlet, når kampen er slut.

 
SGO 59+:
Bagerst f.v. Thorsen, Frank, Jan K., Thomas, Schnoor, Jess.
Forrest f.v. Bilgrau, Eller’n, Poul (“Coachen”), Ejvind.

Igen i år, har vi spillet med i toppen af vores række SGO 59+.
Efter at vi i semifinalen, tabte på udebane mod Suldrup med 3:0  … en fortjent sejr til himmerlændingene, skulle vi spille om 3. pladsen.
Vores venner fra Chang kunne ikke stille hold og derfor ender vi på en flot 3. plads, efter vi gennem hele sæsonen har ligget i toppen af rækken. 
Flot! 

Vi har haft en forholdsvis stor trup, som mange af vores modstandere forståeligt nok har misundt os.
På vores hold har vi ikke kæmpet med problemstillingen - “Vi har ikke spillere nok!”
Nogle af vores modstandere har måtte ty til afbud. Her har vi ikke været.
Vores problemstilling har til gengæld bestået i, at vi alle har haft for få kampe at spille gennem året.
Med vores store udskiftningen har vi - ikke fået en kontinuitet i vores spil.

Ejvind, Mads Mark, Jørgen Fredsgaard, Daugaard, Eller’n og “mig selv”, Poul, har alle krydset den næste magiske grænse i Aalborg Freja’s Oldiesbutgoodies-turnering - nemlig de 64 år.

Alle seks har vi været en fast del af vi gamle Oldboys i Gug Boldklub.
Men er vores tid ved at være overstået som en del af den gruppe af spillere som de sidste mange år har spillet med i toppen af vores rækker på 11-landsholdet og på SGO 59+?

Især tre af de seks spillere har haft en stor og vital betydning for holdet.
Ejvind, Eller’n og Daugaard vil alle tre være spillere, som vil blive savnet.
Med Fredsgaard væk, da mister holdet også den mangeårige målvogter. Mads Mark har haft stor betydning med sin store holdindsats - og hans personlighed har præget mandskabet.
De fem/ seks drenge vil ingenlunde være tabt for klubben.
I stedet sætter de allerede nu deres præg på SGO 64+-holdet. 

• Men mon ikke en æra, er ved at nå sin ende, hvor de førnævnte har spillet og været en fast del af en mangeårige trup på det nuværende SGO 59+ …Det tror jeg!

SGO 59+ har i denne sæson spillet godt fodbold. Holdet har igen, igen vist sig flot frem både forsvars- og angrebsmæssigt  ved at have en af de flotteste målscorer i rækken.
Vores topscorer er - igen, igen, igen, … Mikael Larsen. En typisk og udpræget - “torjäger!”

Og så kan - og vil ikke kunne komme uden om klubikonet, Ole Ellern en midtbaneslider i en klasse for sig selv.
Ud over han kommer ind ganske tæt efter Mikael på topscorerlisten -  så læg her til  at han er vores “motor”, arbejdsmand og holdindpisker. Altså er han en vigtig og ikke ubetinget faktor, når der skal forsvares.

Igen, igen i år har Daugaard været initiativtageren og drivkraften bag vores “Tour de Læsø.” ( … den kan man læse om på hjemmesiden)
Tak, til “Dauvi” fordi du vil lave sådan en tur med et par gode og fantastiske dage på din egen ø.

Tak til alle I drenge på SGO 59+. I har - ALLE - været med til at give et sort bidrag til vores liv. Vores fællesskab. Vores sammenhold.