Super Grand Old Boys 64+: De vandt sgu’ finalen

 

“Succes består i at gå fra fiasko til fiasko uden tab af entusiasme”  – Winston Churchill

Af Poul Møller, holdleder Super Grand Old Boys 64+.

Kære klubkammerater - store som små.

Glæden ved at spille fodbold og glæden ved at vinde er jo ikke til at tage fejl af. Den nyder vi alle, der spiller fodbold.
- men ikke mindst lykken ved at dele den interesse man har ved at spille fodbold med ligesindet, er jo langt den største glæde.

I går aften - onsdag, kom jeg, sammen med mine hold- og fodboldkammerater fra SGO 64+ tilbage til klubhuset, efter vi havde spillet finale med vores fodboldvenner fra KFUM.
Her mødte jeg min gode og kære ven - og klubkammerat Frederik.
Frederik er “kun” 10 år gammel - imens jeg er næste 50/ 60 år ældre.
Frederik og jeg kender hinanden fra Skipper Clement Skolen og så er vi som sagt klubkammerater i Gug B.

Frederik og jeg fik en lille fodboldsnak og jeg kunne med “barnlig glæde” fortælle min ven, Frederik, at vi havde vundet vores finale med 6 : 3.
Det er jo dejligt at få lov til at fortælle, at vi havde vundet - men glæden blev endnu større hos gamle mig, da Frederik delte min glæde, “Hvor er det fedt!, Tillykke, Poul”, var Frederiks svar.
Tak, til dig Frederik, fordi du evner at kigge ud over din egen næse og kan glæde dig ved, at andre har medvind og succes.

Succes består i at gå fra fiasko til fiasko uden tab af entusiasme”, sådan siger den afdøde engelske premierminister, Winston Churchill.

Det må man sige, at Gug’s SGO 64+ i den grad har gjort ... gået fra fiasko til ....
I mange, mange år har vores hold gået fra nederlag til nederlag.
År efter år har vi sluttet som sidst i vores række.
Vi gamle drenge har ikke blot forsøgt - men har holdt hovedet højt.
Vi har selv om vi har tabt og tabt og ... mødt frisk op til den næste kamp.
Humøret har vi ikke tabt.
Glæden ved at spille fodbold og selvfølgelig glæden ved vores fællesskab har været størst.

Som jeg skrev indledningsvis, i mit møde med Frederik, da vandt vi gamle drenge i går aftes vores række.
Vi har gennem sæsonen ligget med i toppen. Således kvalificerede vi os til semifinalen med en placering som nr. 1.
I semifinalen spillede vi hjemme mod et stærkt mandskab fra Støvring/ Skørping. Et hold vi gennem sæsonen har spillet tætte og jævnbyrdige kampe med.
Vi gik derfor ind til kampen med stor respekt for vores modstandere fra Himmerland.
Uheldigvis for Støvring/ Skørping gik deres bedste spiller, Lars ud med en skade i sin hæl efter ganske få minutter.
Herefter stod der “bare” Gug på kampen, 6 : 0 til Gug, 
- som en af vores modstandere udtrykte det, da jeg sagde “Tak for kampen.”

“Poul, der var ingen kamp!  I var de bedste!”

Dette resultat bragte os til finalen, som skulle spiles i Hasseris Parken hos vores dygtige modstandere KFUM.
De havde i deres semifinale vundet over Vejgaard B., med hele 8 : 3.
Vejgaard, som vi betragter som et af de bedste hold i rækken, hvilket også kunne ses i og med de gennem det meste af sæsonen, har ligget som nummer ét.

Kampen i Hasseris blev som sagt vundet 6 : 3.
Klubikonet, Ole Eller’n havde i bedste “Ole Madsen-stil”  (.. ham fra kampen mod Sverige i 1965), havde bragt os foran 1:0 med et frækt hælsparksmål. 
KFUM sparkede sig retvis ind i kampen igen med en flot scoring til 1 : 1
Herefter havde KFUM store chancer til at bringe sig foran.

Men et hårdt kæmpende hold, en dygtig målmand - og selvfølgelig det held et rigtig vinderhold jo har, da bragte vi os foran med 4:1.
KFUM kom igen på måltavlen til 4:2.
Hurtigt fik vi atter sparket et mål ind til 5:2 ... kampen sluttede med en alligevel sikker sejr til vi gamle Gug-drenge på 6:3.

Holdets ukronede topscorer blev og er, vores nye holdkammerat Jan Øhensläger. 
Han har mål i støvlerne. Han har et mål for øjet og det er at score mål, mål, mål ... således sparkede og kanonerede han hele 4 af de 6 mål ind.
Og de sidste to blev ... selvfølgeligt scoret af - hvem andre end - Ole Eller’n!


FOTO: SGO 64+
Bagerst f.v.: Jan Ø, Jens O, Ejvind, Daugaard, Martin K.
Forrest f.v.: Eller’n, Poul, Troels, Ib
Mangler på billedet, Karsten, David, Sten, Mads

“Succes består i at gå fra fiasko til fiasko uden tab af entusiasme”,
citerede jeg indledningsvis Churchill for.

SGO 64 består af et mandskab på 13 spillere.
Troels, vores stabile og dygtige målvogter. I sin nye grønne målmandstrøje har han gjort det svært for vores modstandere at score. Kun 34 mål er der blevet scoret hos vores “Schmeichel.”
I forsvaret og midtbanen har Ejvind, en af vores nye tilkommende, med stor myndighed spillet en sikker og stærk sæson. Hans hurtighed har ind i mellem reddet os ud af knibe.
Martin, også en af de nye ankommende, har med sit fantastiske blik for spillet og især sit eminente overblik i forsvaret bidraget til en fuldendt sæson.
David og Sten .. to af spillerne fra “det gamle hold”, de har om nogen holdt fanen, humøret og troen højt.
David, har hen over årene mistet sin hurtighed, men det kompenserer han på bedste vis med sin fodboldfaglige indsigt.
Sten, har ofte fået nogle uriasposter, da han er blevet placeret “overalt” på banen - således han også passet målet. Alt sammen uden at kny. Og han har også præsteret flot gennem sæsonen - trods dårlige knæ og ny hofte.

Karsten og Ib
vores to ubetinget “pinger”, de har har slidt og slæbt på grønsværen. De har taget de sure tjanser - uden at surmule, ved at substituere, når holdkammeraterne har haft brug for en pause.
Således tjener det dem til ære og os andre dødelige til læring, den dag vi spillede mod Vejggard B.
Her kom de og sagde til mig (holdlederen), “Poul, vi skal ikke ind og spille med i denne her kamp. Vi kan ikke bibringe med noget ekstra. Vores holdkammerater skal spille kampen uden vores bidrag. Vi bidrager med at vise vores støtte fra sidelinjen.” 
Klasse! Ib og Karsten. Stor tak til Jer.
Begge er langt oppe i 70-erne - og dog går de ikke af vejen for en god nærkamp. Et returløb. Et dybdeløb ... ja om det så “bare” er at hente bolden, hvis den er sparket ud af banen, så er de klar!
Ib og jeg vi ynder at sige, “Hør som vi tramper - som musen sagde til elefanten!”

Mads Mark har desværre været skadet det mest af sæsonen. Men med hans altid dedikeret indstilling og indsats har han været savnet. En rigtig holdspiller.
I samme moment skal vi have en anden af de skadede spillere på tegnebrættet, Jens Ottesen. Også han har ydet en stor og flot holdindsats. Således har han med sin styrke og gode spilforståelse bidraget til vores finale og sejrer.

Og sidste men ikke mindst, da skal vi jo lige omkring de sidste to, af “De tre Musketerer” på holdet. Jeg har jo ovenfor omtalt Martin K.
Men vores “Mister” på holdet, som sjovt og tankevækkende også er “Mister” på Gug’ SGO 59+, Daugaard.
Han har med sin meget forfinet teknik og spilforståelse løftet vores hold et par niveauer op. Uden diskussion!
Vores modstandere har - hver gang vi har mødt op og har spillet mod dem, i tale sat - vores “Laudrup”
Og ved siden af sig har han en spiller, som jeg ikke kan rose og anerkende nok for hans umættelige vilje til at vil - vinde! Ole Eller’n.
Sikken en kondition. Sikke en indstilling. Sikke en styrke til at gå 100 % ind til hver eneste kamp. Ganske enkelt - Imponerende!

Jeg har i et tidligere indlæg, på vores hjemmeside, skrevet og spurgt ... “Kan man gå på vandet ...?”
Det må jeg altså konkludere, at det har vi kunnet i denne her sæson.

Og slutteligt, vil jeg takke vores fodboldkammerater i de andre klubber, der hen over efteråret har ytret, at de oprigtig ønskede og håbede, at vi, efter så mange år at have “løbet spidsrod” mellem dem - måtte få lov at smage på sejren sødme i år.
Og sejrens søde smager som bekendt ... ret godt.