U10-piger øverst på skamlen

I bagende sol og læ (!) på Bixen Arena i Klarup tørnede hele to U10 pigehold ud for Gug Boldklub til søndagens RKG-cup i håb om at kunne genskabe succesen fra guldfinalen i fra sidste år.

Gug 1 gik igennem puljekampene med 2 sejre, en uafgjort og et nederlag. Gug 2 gik ubesejret igennem puljekampene og således måtte vores 14 gode holdkammerater og veninder stå ansigt til ansigt med hinanden i finalen. 
Der blev kæmpet intenst til trods for, at nerverne sad lidt udenpå tøjet. Forældrene prøvede at dulme nerverne med far-jokes som 'bolden var vist ude til Gug' og 'Gug har hjørnespark'. Maskotterne Benny og Karina kunne knap nok holde spændingsniveauet ud.
Gug 2 trak det længste strå og vandt finalen i en kneben sejr på 1-0.

Efter alle havde sundet sig trådte pigerne samlet på podiet for at cementere en flot andenplads og en ligeså flot førsteplads.

Stærkt spillet i dag piger!