U8 Drenge til Indoor Liga Cup

KAMPGEJST - FÆLLESSKAB - OPLEVELSER - FODBOLDFAMILIE

Sådan kan weekenden for U8 drengene nok meget godt beskrives, hvor 2 hold var i Fredericia til 24sport Indoor Liga cup 2024.

I alt havde vi 16 drenge og 6 trænere med. Omkring 25 forældre og andre familiemedlemmer havde ligeledes taget turen til Fredericia.

Vi stillede op med et hold i U8 B/C og et i U8A. Weekenden stod på indløb med holdpræsentation, indledende puljer, slutspil og placeringskampe - i alt 10-11 kampe på 2 dage.

U8B kæmpede bravt gennem både den indledende pulje, mellemspil og endte med at vinde deres 3 kampe i finalepuljen, hvilket førte til en spædende kamp om 9./10. pladsen i C-slutspillet, hvor deres vinderstime desværre endte. De drenge gjorde det fantastisk og gav aldrig op.

U8A kom godt fra start lørdag morgen med en 3-0 sejr og var således klar til at indtage resten af kampene i puljen. De vinder 3 og taber 2 og går således med en 3. plads i puljen, videre til finalepulje A. Her skal der kæmpes, og vi møder nogle vanvittig dygtige hold. Drengene spillede nogle intense kampe, der både gav kuldegysninger og høj puls hos trænere og forældre på sidelinjen. Det var desværre ikke nok til at spille med om de store pokaler. Vi ender således i placeringskamp om 11./12. pladsen, som de vinder og dermed bliver nr. 11 ud af 56 hold.

Som forældre har det været fantastisk at opleve det sammenhold der har været blandt alle drengene.

Turen kunne på ingen måde lade sig gøre uden den store opbakning vi har haft fra alle de forældre der var kørt med til Fredericia og dem der havde sørget for snacks, juice, frugt, pølsehorn og pizzasnegle.

Trænerne har fået networked med trænere fra hele landet - og så må vi se om det kan ende ud i nogle venskabskampe i fremtiden.

Se en række stemningsbilleder på Gug Small Stars facebooksite: Facebook