Ukendt gæst til årets veteranaften

Gug Boldklubs Venner holder igen i år en veteranaften for jer gode folk, som har haft en fortid i Gug Boldklub (eller måske endda stadig er på banen).

Du inviteres hermed til at deltage i den traditionelle veteranaften. Arrangementet foregår i klubhuset på Vissevej

mandag den 20. marts 2023 kl. 18:30 – 22:00.

Første punkt på dagsordenen er som altid noget godt til både maven og halsen. I år bydes der på god gammelkendt skipperlabskovs – med tilhørende forfriskninger. 

Herefter vil vi blive præsenteret for en ukendt gæst, som Gug Boldklubs tidligere formand, Claus T. Larsen, og den tidligere AaB-spiller Thomas Gaardsøe, har overtalt til at besøge os. Hvem, det er, forbliver således en hemmelighed indtil selve dagen, men glæd dig til at høre og se.

Aftenen benyttes endvidere til at præsentere modtageren af årets vennepris samt også lidt nyt om, hvordan det p.t. går i Gug Boldklubs seniorafdeling. Glæd dig således også til dette.

Endelig sluttes der af med at offentliggøre og omdele flotte gevinster fra Olsens amerikanske lotteri. Lodder hertil kan købes allerede ved din ankomst – eller efter kaffen.

Tilmelding
Det eneste, du skal gøre for at tilmelde dig til arrangementet, er at sende en e-mail derom til benny.gug@outlook.dk.
Vi skal jo have dækket nogle udgifter, så det koster 150 kr. for den gode mad, kaffe mv. samt en øl. Du er velkommen til at betale med MobilePay (= 12 51 72) - enten på forhånd eller når du kommer.

Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 12. marts 2023.


Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen for Gug Boldklub Venner

PS. Fortæl gerne om arrangementet til gamle klubkammerater, du stadig har kontakt med, så disse også får mulighed for at tilmelde sig.