Poul Møller skriver om 'Ildsjælen'

Af Poul Møller, holdleder, Super Grand Old Boys.

For et par dage siden fik jeg en uventet sms - men glædelig sms fra en tidligere arbejdskollega - og ven, der gjorde mig rigtig glad og stolt.

Rigtig glad og stolt fordi, der var en kollega, (i dag er jeg pensioneret lærer …) jeg værdsatte og værdsætter højt, da hun er et meget positivt, empatisk og dejligt menneske at arbejde sammen med. Lyttende, konstruktiv, motiverende og nærende.

Anledningen til sms’n var et et sammentræf af en fælles bekendt.

Min tidligere kollega, Rikke, skriver bl.a. om vores fælles bekendte, 
“… Jeg kender endnu ikke Emil så godt, men oplever ham …. som en faglig stærk ildsjæl med hjertet på rette sted og et godt og ordentlig menneske …”

Og det er så med afsæt i denne sms, jeg nu har sat mig til det digitale skrivebord for at hylde og anerkende en - ildsjæl i Gug Boldklub.

I vores fodboldklub, findes der heldig- og glædeligvis mange frivillige og engageret mennesker og personer, der bidrager med et uendeligt stort og ubetaleligt stykke frivilligt arbejde.
Det som frivillige leder, træner, bestyrelsesmedlem, website- instagram- og klubblad-bestyrere og Gug Boldklubs Venner ikke at forglemme.

Der findes også - Ildsjælen. 
Hende eller ham, der går skridtet videre … som med deres ekstraordinære store indsats bidrager til fællesskabet.
De personer og mennesker er drevet af,

- Passion, dedikation og begejstring
- Fokus på at give noget til nogen

De er direkte og indirekte med til at sætte rammerne for velfungerende foreninger, hvor børn, unge (og voksne) kan dyrke den idræt, som de elsker.
De er driftig iværksættere og socialt engageret organisatorer.
De udfordrer gennem deres store engagement og passion vores indgroede måder at tænke på og gøre tingene på … når man/ de møder sætningen, “Det plejer - vi altså ikke at gøre!” 

Ildsjælen, han eller hun er ikke kun drevet af personlige behov og resultater. De ses og opleves også som værende uegennyttig og uselvisk ved at tilsidesætte egne behov og ønsker.
For - Ildsjælen - er arbejde og et aktivt socialt fællesskab - en moralsk pligt og en etisk fordring. 
Ildsjælen gør en forskel, fordi de er dedikeret og fokuseret på at give noget til nogen. 

En sådan - ildsjæl - ser og oplever jeg i vores klubkammerat, Emil Kondrup Adelbjerg.



Når du tager dit fodboldtøj og fodboldstøvler på og arbejder ude på fodboldbanen med klubbens piger og drenge, ledere og trænere, som inspirator, idesætter, sparringspartner, vejleder.
Eller når du mødes ved skrivebordet, i sofaen til en fodboldfaglig snak.
Eller når “man” søger et råd eller “bare lige” skal have vendt en problemstilling.
Eller når du arrangerer fodboldskole for børn og unge i lokalområdet.
Eller når du giver mulighed for de drenge og piger, der gerne vil lidt mere med deres fodbold ved at møde ind til en tidlig gang morgentræning …
Ja, så er du ham, der er klar til at tage imod og møde vores børn og unge mennesker.

Og “de der” Ildsjæle, Poul,

- Kan de virke … insisterende og vedholdende? Ja, det kan de godt!
- Kan de opleves at have - tunnelsyn? Ja, det kan de godt!
- Kan de være krævende? Ja, det kan de!

Skal vi - styre disse ildsjæle …. Nej, det skal vi ikke!

Jeg tænker, at man i stedet skal indgå i og være i en åben, konstruktiv, nysgerrig og løbende dialog med - ildsjælen.

Hvis han ikke bliver udfordret og møder modstand, da vil han/ hun ikke føle, at hun/ han bliver taget alvorlig.

Kan ildsjælen - brænde ud? Ja, det er der desværre alt, alt for ofte set.

Hvad kan vi gøre og - kan vi gøre noget,  for at “ilden” ikke brænder ud?

Mit ønske er, at vi, der møder Emil, husker at giver ham et anerkendende skulderklap, enten det er i form af et fysisk venligt klap på skulderen (ingen rygklapperi her!

eller et verbalt skulderklap,

- “Tak for dit store engagement.”
- “Tak for dine initiativer.”
- Stille nysgerrige spørgsmål. “Hvad har du gang i for tiden?”
- Stille dig til rådighed for og med at give en hjælpende hånd.

Det er hårdt og “ilden i faklen” brænder hurtigt ud, hvis man skal bære den selv - det meste af tiden!

Emil, tak for dit store engagement, din dedikation og den tid du giver os i Gug Boldklub. 
Du er og bliver en kulturbærer for gode og sunde værdier i et betydningsfuldt socialt fællesskab som Gug Boldklub.

Vi skal alle huske på, 

“Ting kommer ikke ud af - ingenting!”
Der skal være frivillige til at hjælpe og være til stede.
De er “Hjertet” i et foreningsliv! 

Et kinesisk ordsprog siger, “Når du drikker vand, skal du du huske kilden.”
Og så kan vi ikke undvære - ildsjælene!

Emil, du skal vide, at ‘du og dit arbejde er værdsat!